Lidt om os selv
Dacon Europe A/S er et dansk firma med produkter indenfor lystbådbranchen, samt den professionelle skibsfart. Vi er specialister indenfor elektronik, bådvarme og sikkerhed til søs. Vores produkter er kendetegnet ved at være af høj kvalitet men alligevel til en rimelig pris.
Dacon Europe A/S startede i 1989 med egen design og produktion af gummibåde i Sydkorea. Baggrunden for dette var et marked der var styret af meget få aktører og måske derfor havde nogle gevaldigt høje priser. Via vores produktion i Sydkorea kunne vi producere nogle gummibåde i en tilsvarende høj kvalitet, men til en helt anden pris. Denne produktion blev desværre stoppet i 1995 fordi flere store påhængsmotorfabrikanter indgik direkte aftaler med også vores producent og derfor ændrede markedsforholdene ganske radikalt. Idag kan vi dog stadig glæde os over, at se vores gummibåde på vandet fra de første produktioner i 1989.
I 2009 fik vi igen lejlighed til at starte op produktionen af gummibåde, men fra en producent i Kina og som i sin tid netop blev opstartet af vores aller første partner i S.Korea. Dette salg af gummibåde var kun til det danske marked.
I 1996 udvidede vi vores daværende sortiment med især elektroniske produkter, såsom GPS-modtagere fra Micrologic og MLR (senere Margellan), med også Geonav kortplottere fra Navionics og vores også i dag velkendte Dacon batteriladere.
Vores kundesegment er i dag primært Danmark, Grønland og Færørerne, men også Sverige og Norge er vores nye expanderende markeder.
I dag repræsenterer vi en lang række produkter fra en lang række af anderkendte producenter.